Monday, October 11, 2010

28˚ sol og skyfrit
Mandag:

Morgenen startede med matematik... Var jo lidt spændt idet jeg skulle ha' min første "store" test tilbage idag! Gik som ok... MEN!!! Tænk engang... Smarte her overså et helt stykke + halvdelen af et andet! Jamen altså!! (Og hvad værre er, det tog samlet 2 minutter at løse de 2 stykker!!) Ihh... Det var jo lige 6 + 2 point ud af vinduet der og dermed farvel til det A+!! Fik dog "extra credit" (I alt 3 point) hvilket betød -5 point samlet set! (Stadig ikke nok til et A+) Men... Set på den lyse side, havde jeg dog løst alle opgaver korrekt, undtaget de 2 jeg overså! Og ja... et A er vel heller ik' at kimse af...

Efter matematik fik jeg taget et kopi af min P-tilladelse, samt bøde! Derefter hentede jeg endnu en formular hos politiet, som jeg derfra tog med hen i biblioteket for at udfylde! (Lavede forinden lige nogle lektier til min counseling-class imorgen) Alt imens jeg sad der, dybt optaget af alle mine gøremål og netop skulle til at skrive et formidabelt brev, begrundende hvorfor jeg synes de skal genoverveje den hersens bøde fra forleden... Fik jeg da så lige kigget på uret! 10:15!!! Jamen jeg skulle jo mødes med min engelsklærer kl. 10:15!! Pyhaa... Om jeg lige pludselig fik lidt travlt!!! Heldigvis nåede jeg det hele uden problemer og var dermed i stand til at få hans tilbagemelding some planlagt! Hvad bedre er, så syntes min lærer åbenbart godt om min essay samt ideer og udtalte også, at den var blandt de 2 bedste i hele klassen! (Det er vel egentlig ok skuldret, taget i betragtning af hvor dårlig jeg selv synes den er...) Men ja... Behageligt lettet i hvert fald! Nu må jeg jo så se om jeg kan huske noget af alt det han sagde, så jeg kan få 3. og sidste udkast helt som det skal være!
Ali, min lærer, anderkendte desuden mit engelsk som værende yderst godt og hentydede til hvorfor jeg egentlig ik' er i Engelsk 1A, sammen med alle de engelsksprogede studerende. Jeg måtte jo så sige, at den test bestod jeg ikke... Samt gjorde jeg ham vældig opmærksom på hvor svært det egentlig falder mig at skrive opgaver osv... Seriøst... Engelsk er slet ikke mig, li'som dansk aldrig har været det!

Anyhow... Man må vel se det fra den positive side! Et A i matematik + top 2 i engelsk, kunne vel have været værre :)

Dagen sluttede med tennis og så var det ellers hjem! Startede godt ud med lektier osv... Lige indtil engelsk!! Åhh... Det mangler jeg stadig! Nu har vi både spist og alt mulig! klokken er næsten 21 og ja... Som altid, er jeg ude i sidste øjeblik! Oh well...

Ellers ik' det store idag! Måske jeg dog næsten har indgået en aftale om et ægteskab, for at fordoble mine chancer for et greencard...?! Det var André som igår, yderst forbavsende skrev til mig... "Vicky, tolk det her på hvilken måde du har lyst; men vil du gifte dig med mig?"... (Må sige jeg lige pludselig ik' er helt så stolt over at skulle i biografen længere haha!) Og ja... Kunne egentlig også godt bruge et bekræftende kommentar at han på ingen måde er alvorlig! (Hvilket jeg på ingen måde tror han er... Men alligevel!)
For nu bare at sige et eller andet, foreslog jeg så... Hvis den ene af os 2 skulle være så heldig og vinde et greencard (Tilmeldingen sker denne måned, for 2012 trækningen...) så ku' vedkommende jo være så flink og gifte sig med den anden, således vi begge får et greencard! (Ja sig ik' jeg ik' er smart...) Nu må vi se om han er med på den ide... Hahahaha :)

Har forresten været så lækkert vejr idag! (Ja det er det jo altid...) men hele 28˚ dejlige tørre grader!!! Ahh.... Imorgen skulle vist runde de 30˚!
Hov forresten... købte mig igår en vægt! Og gæt lige... Minus 2-3kg sammenlignet med derhjemme før jeg tod afsted... Det er da meget godt når man nærmest spiser slik i form af morgensmadsprodukter om morgenen og masser af mad med olie, smør og hvad nu en køkkenchef ikke undlader, når han laver aftensmad!!

Sunday, October 10, 2010

25˚ Sol og skyfrit
Hvor er jeg altså ringe!!!

Ih... Åh... og altså!! Hvis jeg dog bare havde en smule rygrad og nogengange ku' finde ud af at ta' mig sammen til at gøre ting... Også selvom det godt ka' vente 4 dage!! Dermed ville alting måske værre lidt lettere i længden!!
Ja... Det er vel ingen overraskelse at der igen er gået endnu en weekend hvor undertegnet har nået NUL & NIKS!! Det er jo forfærdeligt... jeg ku' både lave lektier, studere, ordne daglige gøremål, skrive til forskellige mennesker, opdatere denne blog, opleve ting, lære noget nyt, ha' det sjovt med en masse mennesker og jeg ved ikke hvad! Men ja... Heller ikke i denne omgang!

Lad mig begynde med ugen der gik... Ikke at den har budt på meget; men nuvel... Tirsdag fik jeg som tidligere nævnt, scoret mig 2 x $45 bøder (600kr i alt) En ting jeg så skulle, var at forhøre mig på skolens politistation, om de evt. kunne være så elskværdige og trække den ene af mine de 2 tilbage! Jeg fik derpå et stykke papir, hvor jeg så skulle udfylde personlige oplysninger, samt skrive en længere udredning om hvorledes og hvorfor jeg vil mene at de skulle trække min bøde tilbage.... Jaja det er jo bare at skrive og så se hvad de bestemmer sig for! (Håber virkelig de er i stand til at se hvor uheldig hele situationen var og dermed bære over med mig :)

Onsdag fik jeg min nr.2 matematik quiz tilbage... 21 point ud af 20 mulige! Så kan man jo evt. samle sammen til senere om man skulle få færre point i næste omgang. (Ja jeg undrer mig lidt over det system, men klager da ikke...)
Tror ligeså onsdag var dagen hvor en eller anden henne i skolens bibliotek, rejser sig, stiller sig foran mig og siger "jeg ville ikke forstyrre dig midt i dine lektier" hvorpå han rækker mig en lap papir med hans navn og telefonnummer??! Ja jeg ved ikke, men må ha' lignet et kæmpe spørgsmåltegn! Hva' i alverden tænker manden?! At jeg går hjem og ringer til ham...? (Han ku' da først og fremmest ha' gjort sig lidt mere umage med at skrive i det mindste...)

Torsdag havde jeg min første store matematik test! Dem er der 3 af på dette kvartal + den helt store og endelige eksamen hen i december...! Tror såmænd det gik fint nok, men får dog ikke 100% eller mere! Nu får jeg se... burde meget gerne få resultatet imorgen tidlig, når timen starter kl. 8!

Fredag skulle mit 2. udkast af denne her famøse engelsk aflevering være færdig og klar til aflevering kl. 12! Som altid udsætter jeg tingene lige til det sidste... (-Især når det er noget der interessere mig så lidt, som engelske afleveringer gør!!) Oh well... jeg brugte torsdag aften og nat (Sluttede 2:45) samt fredag morgen må denne hersens forfærdelige opgave!! (Åh gud....) Og hvad værre er, så var det kun 2. udkast hvilket betyder der kommer et 3. og dermed sidste! Pyhaa... Godt der kun er 2 af den slag i løbet af sådan et 12 ugers forløb! Imorgen mandag skal jeg mødes med min lærer og få hans feedback, sålædes mit 3. udkast bli'r helt perfekt (eller måske bare lidt mindre ringe, for mit vedkommede!) Er ikke helt stolt at skulle møde om på hans kontor og bruge hele 15 minutter på den opgave jeg hader som pesten...

Ikke fordi jeg overhovedet ser frem til de 3 "in-class" essays vi også skal skrive... Men ja! I det mindste er man jo li'som nødt til at blive færdig og bare skrive et eller andet, når nu man kun har 1 time og 20 min. Første gang er allerede på tirsdag! Frygter det dybt og ser på ingen måde frem til det!
For overhovedet at bestå faget, skal man ha' en minimum karakter lydende på et C i alle de 3 "in-class essays"! Ja... jeg er slet ikke sikker på jeg er i stand til at få det... Og så er de 4500 kr jo nærmest smidt ud af vinduet, kan man vel sige!
Oven i alt det er der også denne store "research paper" som man selv skal arbejde på igennem hele kvartalet! Og ikke nok med det... Her skal man også mødes med læreren indimellem, hvilket vil sige det ikke nytter noget at gemme det til den sidste uge!
Hvis jeg dog bare kunne li' dette fag, bare en anelse... men nej! Kan så bare håbe jeg består og det bli'r det sidste engelsk jeg skal ha' mens jeg er her... (Hvilet jeg dog stærkt tvivler på det bli'r!)

Lørdag lavede jeg ingenting HELE dagen! Kl. 17 skrev Sandra så om jeg hade lyst til at møde hende til en omgang "Frozen Yogurt"! OM jeg havde... Hold op en dum og ugidelig dag... Hele det der engelsk tærer virkelig på kræfterne! Gør li'som at hele det skole-noget ikke er så sjovt!
Men nå ja... Jeg fik brugt et par timer sammen med Sandra og så tog jeg ellers hjem og lavede ingenting igen!

Idag søndag kom jeg først igang og ud af døren hen af 13-tiden! (Spørg mig ik' hvad al min tid går med, for jeg aner det ikke...) Nu ved jeg bare at klokken nærmer sig 23 og jeg imorgen skal læse 2 gange artikler og skrive 2 gange svar hertil! Hvilket jeg jo kunne have gjort på et eller andet tidspunkt i løbet af enten fredag, lørdag eller idag! Men NEJ! Det har Vicky ikke gjort og må sande en forfærdelig uge gående mig i møde!!

Ja desværre er det hele kun min egen skyld! Må håbe jeg på en eller anden vis ka' få ændret et eller andet i denne uge, som så gør jeg får lidt mere for dagen og vejen!
Vil gerne gøre mit bedste i Engelsk, samt finde ud af noget med den anden skole jeg så gerne vil hen på!
Lavede hertil aften en uddannelsesplan for Foothill College! Det er noget man skal gøre, for at bestå faget Counseling 50, som heldigvis er sidste gang tirsdag :) Anyways... Selvom der ikke er et "Major / Hovedfag" på Foothill som virkelig fænger mig, så virkede det lige pludselig ret sjovt og spændende med alle de fag jeg skal igennem! At man har sådan en hel plan og kan se hvordan man kvartal for kvartal, nærmer sig det endelige mål...
At jeg lige nu kun har 12 enheder henne på skolen og som minimum bør ha' 15, hvis jeg da har intentioner om at blive færdig på 2 år... ja det er jo så hvad det er! Men måske... Måske jeg får lavet mere hvis jeg har mere at se til?! Ja jeg ved ikke, men man kan jo altid håbe...

Nå nok om alt det forfærdelige skole og alle mine bekymringer!
Idag skulle jeg have været til brunch hos Sara og hendes familie! Desværre er Zuzka (En pige fra Tjekkiet som studerer interior design) blevet indlagt med en nyreinfektion og måtte derfor melde afbud! (Hele meningen med brunchen var at introducere os!) Så ja... Måske næste weekend eller ugen derefter?!

Er blevet inviteret i biografen i næste weekend, hvilket jeg faktisk ser ret meget frem til! En ting er at jeg laver så utrolig lidt som jeg nu engang gør; en anden ting er, at ham her André virker ret så interessant! Vi er li'som i samme båd hvad angår hele det her skole-noget, så rart at ha' en at dele det hele med! (Mener jeg har nævnt ham tidligere... Det er ham svenskeren med et blåt øje og et brunt øje) Nu får vi se... Har ikke "rigtig" snakket med ham endnu, men tror han ku' blive et ret go' ven at ha' herovre :)

Nå... Jeg må vist videre i teksten! Håber jeg kan gøre lidt fremskridt herinde og skrive lidt oftere og dermed fortælle lidt flere sjove ting fra hverdagen, i stedet for at vente til slutningen af ugen og dermed kun skrive om skolen (Hvilket åbenbart fylder ret så meget, når jeg prøver at kuske tilbage!)
Vejret skulle eftersigende blive strålende! Tænk sig, at man i oktober stadig render rundt i 25-30˚ varme! Det er jo fantastisk :D



Tuesday, October 5, 2010

ca. 22˚ og efterhåndet ret overskyet!!
Allerede tirsdag!!

Som dagene går og som jeg dog ikke får nået noget som helst!! Arhh...
Har netop 20 minutter før jeg har sidste time på hele dagen, så tænkte at udnytte tiden her! Bagefter går det fluks til mekanikeren for at hente min bil og derfra hen og aflevere nøglerne hos Jon og Sheryl! (Jeg parkerer deres bil hos mekanikeren og Jon vil så hente den senere...)

Apropos biler... Så var jeg så heldig at vågne op til en parkeringsbøde i morges! Julien ta'r afsted allerede kl. 7 og ringede kort efter hjem, for at gøre mig opmærksom på der vistnok sad en bøde i min forrude! Og ja... ganske rigtigt!! 300kr... (Som om jeg da ikke har nok at bruge penge på i forvejen!) Æv bæv... jeg burde vel vide bedre at man ikke parkerer imod kørselsretningen, også selvom jeg er langt inde på den rigtige side af linien! Oh well... Så lærer jeg vel det!

Fredag skulle vi ha' været i drive-in biografen, men endte i stedet op med at spille bowling! Hyggeligt nok at bruge et par timer med min tidligere værtsfamilie :) Helt som førhen...
Lørdag stod på tennis og om aftenen "BBQ-party" sammen med en masse ungarer! Det var Sandra som havde inviteret mig! Nu må vi se hvornår næste gang bli'r... De foreta'r sig åbenbart ret mange ting sammen!! (Har da også fået en besked om jeg vil med til endnu en Sharks Game!) Nu er det så sæsonen for alvor starter og en billet lige pludselig koster 400kr i stedet for 90kr! Hvilket jeg i hvert fald sagtens kan leve uden, la' mig sige det på den måde!

Søndag bød på absolut intet!! Jeg ku' ha' taget mig sammen og lavet en masse lektier, hvilket jeg altid er mester i at udskyde lige til det sidste... Har denne her forfærdelige engelske aflevering hængende om ørerne! Seriøst... Jeg tror jeg vågnede 20 gange i nat og hver eneste gang, strejfede den opgave mine tanker!! (Måske meget godt jeg ikke sov mere end 5 timer...)
Anyways... Første udkast skulle være færdig idag og jeg havde absolut ingen ide om hvad jeg skulle sige! Alt det der med at se kritisk på noget folk har skrevet, give personlige eksempler der forklarer ens holdninger og hvad ved jeg, er simpelthen bare ikke mig!

Mandag havde vi en eller andet højt-uddannet herre på besøg! Altså jeg si'r jer... Julien og college ansøgninger: WOW!!! Han er så klog og så go' på alle områder, at det her college-halløj for ham er altafgørende! Ret så frygtindgydende at sidde og overvære/spørge til, når man nu selv ik' er meget værd! Og når så en eller anden Harvard Grad Student spørg til ens studier og man li'som bare sidder der og ik' rigtig har så høje mål i livet, hvad angår netop det... Ja! Ikke helt så behageligt!
Ikke at han var højere hævet eller noget... Men man ser lige pludselig alting fra et helt andet perspektiv! Han nævnte forresten en dansk familie for mig, som han synes jeg burde møde! Damen er et eller andet smart indenfor kommunikation eller hvad ved jeg... Igen; de her mennersker er så meget ude af min liga!!

Søndag skal jeg til brunch hos Sara og hendes familie! (Dem jeg passede hus for...) Fik en mail fra hende tidligere idag, hvori hun beskrev hvordan hun helt tilfældigt havde stødt på hendes børns lærer, henne i supermarkedet! At hun forguder denne dame er en ting... At de 2 så finder ud af at jeg og hendes søn burde mødes er noget andet!
Jeg kunne ik' la' vær' med at grine over den måde hun skrev til mig på...: Vicky, han flyttede ud sidste år, han er 26, SNART 27 og så har han 100% svenske aner! Han er ih og åh så høj, den farve år, den farve øjne og så er han SINGLE!!! blablabla... Han arbejder der og der osv.
Deres plan er så at jeg ta'r hen til et eller andet træningscenter (Har adressen), på et helt bestemt tidspunkt og lader som om jeg vil skrive mig op! Altså helt ærligt... Såd'n noget sker altså ikke i min verden! Ej vil jeg da ta' hen og opfører mig fuldstændig tåbelig og sige jeg ingenting ved og hvad end hun nu foreslog! Oh well...

Nå! Nu er klokken blevet 21:40 og jeg er tilbage... Måtte forlade mit skriveri midt i det hele, for ikke at komme for sent til timen! Vi har lige spist for en lille times tid siden!
Hvor jeg altså nyder at sidde og snakke med Sabine, Gary og Julien, under middagen! Så informativt, inspirerende og interesant! For ikke at sige sjovt... Julien har seriøst de sjoveste måder at kigge på Sabine på, hver gang hun si'r et eller andet skørt... (Svært at forklare!!) Men hans ansigt si'r i hvert fald det hele...
En lille detalje, som sidenhen er sket, efter jeg forlod biblioteket og skolen er dette:
Som tidligere nævnt, fik jeg som sagt en 45$ (300kr) bøde i morges, da jeg kom ud til bilen! (For at ha' parkeret i modsat retning af trafikken!!)
Hvad værre så er... Lidt sjovt! men hold op hvor ironisk!! Jeg ta'r min parkeringsbøde med ind i bilen, ligger den på instrumentbrættet og vi (Julia og jeg) kører så til skole, som vi gør hver dag. Jeg går til mine timer og alt det der og da endelig dagen er omme kl. 17 er det jo på høje tid at skulle hjem! (Ja først til mekanikeren osv...) Også ligemeget!
Jeg sætter mig ind i bilen, ser en slags bon af en art, siddende fast under vindueshviskeren! Jeg står ud af bilen, ta'r "bon'en" og læser hvad der står: 45$ (300kr) bøde for ikke at ha' en synlig parkeringstilladelse i forruden!
Jeg går ind i bilen, ser på min parkeringstilladelse liggende i forruden... Men ja! Helt rigtig er den ikke synlig, som påkrævet!! Og hvad skyldes så det, fristes man til at spørge... Tjoo... Det er såmænd smarte Vicky der har placeret dagens første bøde lige overpå denne P-tilladelse, således jeg lige sikrede mig 2 x 300kr's bøder på EN DAG, som om den første ik' var rigeligt!! EN DAG og 600kr fattigere pga. parkering!! Jamen hvad er chancerne... I det mindste er det da så ironisk at det er lige til at grine af... Selvom man vel ikke ligefrem kan kalde det et "billigt grin"!!

Nuvel... Så ka' man vel lære det! Nu har jeg i det mindste min egen bil igen (Med fungerende A/C :) og en parkeringstilladelse klisteret fast til forruden, og ikke liggende på instrumentbrættet!