Saturday, December 25, 2010

GLÆDELIG JUL ALLESAMMEN :)

Så er det rigtig blevet jul... Ja overstået er den vel nærmest!! Klokken er blevet mange her i Californien på Christmas Day, så det bli'r en meget kort opdatering og lidt billeder :)
André og jeg hygger her i San Mateo!! Vi har som tidligere nævnt lavet risengrød og igår + idag og sikkert også imorgen har den stået på julebagning!
Juleaften fejrede vi med Sheryl's familie... Ca. 40 mennesker eller noget i den stil! Gaverne gemte vi til i morges, ligesom de gør det her i Staterne!! Vi var oppe ved 6-tiden, lavede kanelsnegle fra dåse...?! varm kakao og sad så foran det lille hyggelige træ de har sat op her i stuen! Ved 11-tiden stod den så på brunch hos Sheryl's søster, hvilket var rigtig hyggeligt!

Jeg håber i alle har haft en dejlig juleaften og rigtig hygger Jer i de kommende juledage :) Jeg ved jeg kommer til at savne familie-julefrokosten mandag, men har jo så meget mere at glæde mig til næste år :)
På falderebet lige et extra lille hilsen til Kusine Linda og Faster Kaja for jeres julehilsner via mail!! De varmede og jeg skal nok vende tilbage en af de kommende dage :) Der er desuden kort på vej til familie og venner... Håber ik' de kommer alt for sent!! (Ellers er det helt sikkert sneen's skyld... :P )

Lidt julebilleder...

Jul i Californien...

Højt solskin og 15˚

The Highlands, San Mateo hvor vi tilbringer vores jul i år :)

Si' ik' de ik' gør noget ud af oppyntning mv...

Juleaften hos Sheryl's bror og svigerinde!! Kæmpe kunstigt juletræ på mindst 4m eller noget lign... Rigtig flot trods det ikke lugter af gran!

Julemenuen... Lækker mad, men måske ik' hvad vi derhjemme forbinder med jul!!
Smagte dog herligt og endnu engang var der masser at vælge imellem :)

I Sheryl's familie kommer Julemanden altid forbi!! Han har gaver med til alle børn og kameraerne står minsandten ikke stille...

Det obligatoriske billede med Julemanden :) Lidt sløret... Men det går vel!

Brunch hos Sheryl's søster og svoger idag, 1. Juledag!!
Er helt vild med deres træ, som utroligt nok heller ikke er ægte... Flot ser det nu ud :)

Deres hund Noah!! André er normalt ikke tryg ved hunde, men denne bamse på størrelse med 2 gange Oliver, havde han absolut intet imod!! Det ka' være det er de matchende øjne som gjorde forskellen... Hvem ved?? Brune og blå :)

André og Noah!! I ka' ik' forstille Jer hvor stor den basse er!! Og SÅ SØD :)

Mine Jødekager... Uhm!! Total ynglings :) Disse er fra Claus Meyer!

Finskbrød som lige har lidt overskydende mandler hængende ned af siderne!

Svenske Drömmar... Skulle vist ha' set lidt anderledes ud, men hva' søren!
Jeg fik forresten en, i Sverige, meget kendt bagværksbog, blandt mange andre go'e ting!!
Så vi ka' jo altid forsøge en anden go' gang :)

Rigtig glædelig jul til alle jer derhjemme :)

Thursday, December 23, 2010

Gåtur i Efterårsvejret + Thanksgiving :)

I weekenden op til December gik vi en dejlig frisk tur rundt i nabolaget, hvilket var og stadigvæk er, fyldt med flotte efterårsfarver. Det er nok ikke helt på sin plads at klage over 10 graders varme... Meeen!!! Lidt køligt er det altså af og til :)

Thanksgiving som altid falder sidste Torsdag i November måned, fejrede vi hos min nuværende værtsfamilie! Menuen er ret traditionsbunden kan man vel sige og består groft sagt af kalkun, kartoffelmos, grøntsager, stuffing, yams (søde kartofler?), cranberry sauce (smager som tyttebær... Mhm!!) og sovs. Vi havde en hyggelig aften og så både gamle bryllupsbilleder og hørte historier :)
Om søndagen var vi så inviteret over hos Jon og Sheryl til Thanksgiving nr. 2! (Faktisk nr. 3, siden vi var til stor Thanksgiving Feast for internationale studerende på skolen, tirsdagen forinden) De havde inviteret naboer og familie over, som alle hver især havde noget med, hvilket betød: MASSER af mad at vælge imellem!! Rart at gense alle igen og mad er jo altid rart... Især buffet med mange valgmuligheder :)
Efter middagen tog vi derefter til den årlige lysparade i Los Altos! Masser af børn og unge som går i optog, alle med lys på! Kunne især godt li' de lokale High School's marching bands, med alle deres trommer osv... :)


Dejlig gåtur i nabolaget :)

Kreative postkasser... Gad vide hvor meget den guld-postkassen er værd?? Man skulle måske gå forbi en stille nattetime... :) Haha

Dejlige efterårsfarver på træerne!

USA lige efter mit hoved :)

Fint lille postkasse "stativ" om man kan sige det såd'n?

Roser står stadig i fuld flor :)

Flere skønne farver :)



Golfbanen som jeg bor lige ved siden af og hvor min værtsfar arbejder som executive chef!

Lidt jul er da der også kommet frem hjemme hos Gary & Sabine! Sammenligner man med Sheryl's tilbøjeligheder for julepyntning, kan man ik' sige Sabine har meget på hende :)

Thanksgiving hos Jon & Sheryl

Min tallerken fyldt med alt mulig lækker mad... Yum!! :P

Lysparade i Los Altos og altid masser af mennesker.

Har fået mig en vaskeægte chokolade-julekalender af min værtsmor Sabine :) Hun er fra Tyskland, hvor de på sin vis har mange traditioner som os hjemme I Danmark!!

Lidt billeder fra vores 700 km søndagstur til Bass Lake, Yosemite.

For en 3 ugers tid siden (5. december) tog André og jeg min bil til Bass Lake i Yosemite National Park. Til at starte med var planen bare at køre ud i det blå...!! Men ja... Vi kørte altså mod vest og endte så op der :) De havde både sne og alt mulig... haha!!
Vi skal helt sikkert tilbage på et tidspunkt! Jeg vil vise André alle de ting jeg har set og som han selv ønsker at se... Forhåbentlig i lidt bedre vejrforhold og dermed mulighed for at få nogle rigtig flotte billeder!

Et eller andet sted i Californien, på vej mod Yosemite


Kan du huske da vi var her Bonnie...? :) (Man kan lige ane den der bro i baggrunden! Måske mest hvis man ved den er der!)


Man kommer nogengange ud på lidt af en snoet køretur...!


Ej at forglemme skarpe sving!


Jo længere vi kom, jo mere sne så vi...
André laver her årets første og obligatoriske snemand! (Dog i miniformat... :)


Lille by med hyggelig julebelysning nær Bass Lake, Yosemite


Butik hvor de havde søde huer vi ku' prøve :) Haha...


Ending Point: Bass Lake, Yosemite. På denne årstid er søen kun tæt ved halv fuld!

Wednesday, December 22, 2010

Så er det vist på høje tid igen...

Ok... Som jeg nok altid indleder mine posts med; så er jeg altså rigtig dårlig til at opdatere på denne front!! Undskylder mange gange, både for dem som er interesseret i at følge med, samt over for mig selv, idet jeg godt kunne tænke mig at være meget bedre til at holde lidt liv i trådende herinde!! Men åhh ja... Der er vel kun en ting at gøre og det er at ta' sig selv i kraven! (-Hvilket jeg altså i den grad er meget dårlig til og på den anden side... Så går jeg nu heller ik' meget med krave... :)

Nå! Nu jeg lige hurtig skimmer igennem hvad jeg skrev sidst, så kan jeg vel sige at mange ting er sket siden! Ting jeg ikke kan huske mere, ting knap så vigtige og så lige hvad der falder mig ind nu og her!

Skolen er overstået for 2 uger siden!! DEJLIGT :) Nyder rigtig at holde fri og ingen lektier ha'! Hvad bedre er; så er både André og jeg blevet optaget på West Valley College, som først starter d. 31. januar modsat Foothill College som allerede starter om halvanden uges tid (3. januar). Ja jeg klager i hvert fald ikke over at holde 7 ugers fri... Det må jeg nok tilstå :)
Alt burde være på plads med den nye skole nu! Har fået alle mine nødvendige papirer osv... Hvilket på et tidspunkt syntes som lidt af en process! Jeg har tilmeldt mig 4 fag og mangler endnu et! Det er egentlig den eneste ting jeg på stående fod ikke er så henrykt over! FAG!!! Som sådan er fagene interessante nok; MEN.... Hold op hvor skal man være i skole i mange timer!! På Foothill svarede et fag på 5 units (enheder) til ca. 5-6 timer i skolen ugentligt! Fagene jeg ta'r på West Valley er alle 3 units (hvilket burde være det samme som Foothills 5 units, idet de der kører semester-system og ikke quarter-system!) Anyways... Det lange og det korte er at hver eneste fag jeg ta'r er ca. 8 timer om ugen og istedet for at ha' 3 som hvis jeg var på Foothill, skal jeg nu ha' 5!! Oh well... Måske der er noget jeg har misset, men tror nu der bli'r en del mere arbejde næste år :)

Ang. arbejde... Så er jeg jo helt og aldeles færdig med Engelsk, Matematik og Tennis! SKØNT... :D Tror alle fag er gået rimeligt, men karakterer får man tidligst d. 3. januar! Så det er jo bare at vente! Har dog modtaget en mail fra skolen (Foothill) hvori jeg er blevet tilbudt at være team-leder (Eller noget i den dur) for det hersens program de har; hvor elever hjælper andre elever! Det er ens lærer der anbefaler en, hvis man har fået et A i vedkommendes fag og så kan man dermed tjene penge ved at være sådan en tutor for andre studerende! Jaja... Jeg skal nu ikke undervise nogen mennesker i college nogen ting!

Jeg har vist nok i den Danske familie som jeg arbejder for et par gange om ugen! Så søde de 3 piger er!! Helt utroligt... :)
Spiste med til aften hos dem i sidste uge, hvor de skulle ha' risengrød! Sådan noget si'r jeg altså ikke nej til og da slet ikke på de her kanter!! Fik dessuden et gavekort af dem, hvilket kom som en komplet overraskelse + min første "løn". $20 (110-120kr) i timen, er vel ikke så ringe endda....! Ved ikke om jeg har fortalt at de tilbød mig en au pair stilling! Moren havde allerede ringet til ambassaden og alt muligt, i forbindelse med mit visum! Hun er udsendt som diplomat for regereingen og kan åbenbart trække visse tråde...! Åhh ja! Jeg skal nu hverken være au pair, studere på halv tid eller nogen ting :)

Nå ja... Siden sidst er vi (André og jeg) blevet ganske enige om at komme hjem til sommer og blive der for good :) Altså ikke blive her halvandet år eller mere... Men kun de næste 5-6 måneders tid! Pengene det koster at være her, er nu ikke så fornøjelige at bruge, som det måske ku' være! Og nu vi har mødt hinanden... Ja så er der måske andre ting der trækker mere end at studere i Californien! Jeg glæder mig i alle fald til at ta' ham med hjem, vise ham Danmark og forhåbentlig finde et sted i KBH inden alt alt for lang tid!!

Lige nu er vi forresten i San Mateo, for at passe hus og katte en hel uge! Vi hygger med film, gå-/cykelture samt madlavning! Rart at ku' lave lidt mad selv og ikke tænkte på at den ene skal hjem hen under aften osv.
Snakkede engang i sidste uge, med min værtsfar Gary, omkring risengrød! Jeg sagde at jeg aldrig havde haft held med at finde den helt specielle slags ris vi kender som grødris! Han nævnte risotto ris og jeg tænkte nok lidt for mig selv: "arhh... det tror jeg vist ik' er det samme!". Da jeg så fik risengrød hos den danske familie forleden, sagde Eske (faren) at deres hushjælp ligeledes havde forslået risotto ris! Der var jo så ik' andet at gøre end for André og jeg at gå på jagt efter sådanne ris i supermarkedet! Resultatet: Igår, d. 21. december sad vi her i San Mateo, CA og spiste risengrød m. kanelsukker og smør!! Mhm!! I aften stod menuen på André's kartoffelmos, nogle pølser med æbler som Sara havde købt, samt salat, revet cheddar og bløde løg!! Yummy :)

Juleaften bli'r fejret sammen med Jon, Sheryl og hendes store familie! Vi var til koncert henne på skolen forleden! Sam's kor afholdte årets julekoncert og selvfølgelig skulle vi med og se det! 2 uger forinden var jeg henne og se Heather's Concert Band, imens André havde sin eksamen i historie! Heather og Joseph er forresten taget til England i år, for at fejre jul! Er rigtig glad på deres vegne, idet det efterhånden er nogle år siden de sidst har være og besøge deres familie derovre...
Nå men Sheryl inviterede os under alle omstændigheder da vi var til Sam's julekoncert, så der ta'r vi hen Fredag eftermiddag! (Hos hendes bror altså...) Gaverne har vi begge aftalt at gemme til lørdag morgen og dermed hædre de Amerikanske traditioner :) Bli'r helt sikkert rigtig hyggeligt! Måske vi ligeledes laver noget rigtig go' morgenmad :)

Jon og Sheryl havde deres årlige "Holiday Party" midt i December! Det hjælper altid lidt på julestemningen, men ellers skulle man altså ikke tro julen stod lige for døren!! Selvfølgelig er der masser af julelys på husene osv... Men alligevel er det altså bare ikke rigtig!! Det har regnet meget de sidste uger, men temperaturen holder sig omkring en 10-15 grader!

Forleden var vi i San Francisco hvor vejret bare var alletiders! Rigtig hyggelig tur, hvor André endelig fik set Golden Gate broen på tæt hold og senere stod den på museum og planetarie! Det var en udflugt arrangeret af skolen og alt i alt havde vi en rigtig go' dag :)
Vi var også i San Francisco en anden dag, ikke så længe siden igen! Vi kørte bare derop en aften og fandt nogle rigtig stejle gader! Hold da op.. det var lige så det kildede helt nede i fødderne! Godt André sad bag rattet si'r jeg bare :)
For nogle uger siden tog vi en "smuttur" til Bass Lake i Yosemite! Det var såmænd en hel alm. søndag med skole dagen efter! Vi var væk stort set hele dagen og nåede da også en strækning på omkring 700km! Forleden aften kørte vi os så en lille aftentur sydover og nåede vist 450km inden vi var hjemme igen! (Godt benzinen herovre ikke koster mere end den gør!!)

Nå... Det var vidst det for nu! Vi skal til at se film :) Julie & Julia, som handler om Fransk madlavning! Ved ikke om jeg har sagt det, men André elsker mad, kogebøger, køkkenbutikker osv.... Lige noget for mig :)
I må allesammen ha' en rigtig rigtig dejlig juleaften, hvorend i er henne! Jeg glæder mig til at være hjemme næste år og rigtig nyde de Danske traditioner! Glædelig jul :)