Monday, August 30, 2010

Final destination!

Dagene går og går... Flyver afsted, vil jeg ik' sige! (Måske fordi man får mere ud af dagen, på en måde...) Hjemme var det altid arbejde, lave ingenting, spise, se fjernsyn, sove, arbejde osv... Underligt at en uge ku' gå så hurtigt med bare det... Men her! Ja nu er der også gået en hel uge... men vil ik' sige: "Hold da op det er gået stærkt!". Måske er det fordi der er sket så meget forskelligt på så kort tid! (Ja sket og sket er måske så meget sagt... Men alligevel!) Det føles på sin vis længere under alle omstændigheder!

Nå... Men nu er jeg lige hvor jeg skal være! Nærmere betegnet hos Gary og Sabine i Los Altos. Flinke mennesker, som jeg helt sikkert vil få det godt sammen med! De har to hjemmeboende børn; Margaux på 14 (pige) og Julien på 18 (dreng), samt en "farlig" og pjuskede kat ved navn Puma!
Vi bor lige op og ned af golfklubben, hvor Gary arbejder som restaurationschef / kok. Otte tennisbaner i baghaven, samt pools mv... Hvilket betyder der nok ik' er helt så fredeligt som man måske havde troet på disse kanter! (-Området er meget mindre trafikeret, end hvor jeg f.eks. boede før)
Idet Gary nu er kok, betyder det at hele haven bugner med alt godt til maven! Appelsiner, citroner, jordbær i stor stil, tomater i endnu større stil, (blommer og abrikoser der desværre er færdige i denne omgang) peberfrugt, chili, kartofler, urter og sikkert en hel masse andet jeg ik' lige har set eller fået anvist... Eller også har jeg bare glemt det! Og forresten... Så et der da også hjemmelavet marmelade til hele Los Altos om nødvendigt!

Nå... Men jeg tog min matematik test idag! Heldigvis på et noget lettere niveau end sidste gang... -Hvilket faktisk ga' mig en chance for at svare, -bare et eller andet, i det mindste! Gik som ok synes jeg... Og alligevel! Ku' godt ha' tænkt mig at havde haft lidt mere kontrol over situationen, om man så må sige! Hvad værre så er; er at jeg bestod den hersen test, med at resultat der vil putte mig i en sværere "class" en selve det jeg blev testet i! (Det tror jeg ik' kommer til at forløbe helt så godt; i hvert fald ik' hvis jeg skal være tilfreds med min egen indsats og præsterring...) Åh ja... det er vel bare at se tiden an!

Imorgen starter info-mødet, som varer de næste 3 dage! Her vil alle internationale studerende være til stede! (Sikkert 50% eller flere, er de her über-kloge Asiatere) og så er der jo resten og jeg-selv (Ganske sikkert den ældste af dem alle...) Men nå ja! Jeg må se hvad det hele går ud på... Og så kan jeg forhåbentlig blive lidt klogere på alt det her med at skrive sig op til "classes", møde med studievejleder, opfylde krav til overflyttelse osv.

1 comment:

  1. Du må da lige huske at spørge Gary om det der med kartoffelmadder... Lækkert med hjemmelavet marmelader osv. Du kan jo ende med at blive et helt mad geni, inden året er omme :) B

    ReplyDelete