25˚ og skyfrit
Det dejlige vejr :)
Hold op det er ved at være et stykke tid siden sidst... Hmm!!! Det var jo ellers ik' meningen... Nå men for at begynde et sted! Vejret... Det dejlige vejr :) Danskerne er jo vilde med at diskutere vejret... Her skinner solen, temperaturene variere mellem ca. 22 og 30˚ og ikke en sky på himlen! Jeg elsker det!!! Ville så gerne ønske Danmark havde noget mere af det! Nogen dage er lidt grå til at starte med... Men sikkert og vist er det, at solen senere hen nok skal vise sit ansigt! (I hvert fald indtil nu!) En enkelt regnbyge er det da også blevet til... hele 2 minutter varede den :)
Er jo ikke selv den bedste til at nyde det strålende vejr! Her er det jo li'som bare en selvfølge... Man skal ikke givetvis være udenfor, bare fordi solen nu engang skinner! Det gør den jo hver dag... Så nemt med det :) Men... Nu har jeg da været ude og gå et par dage i træk! Turen rundt om golfbanen ta'r ca. 1 lille times tid! (Jeg snakker meget afslappet tempo her!) Selve golfbanen er en ting... Hold op hvor ser det skønt ud! Græsset, træerne, søer og de små sand-halløjer... vidunderligt syn! Så er der en anden ting... KÆMPE villaer ala "lige-min-stil". Jamen jeg si'r Jer... Her forstår de virkelig at bygge huse! Måske i lidt overdrevet stil... Men stil er der minsandten! Wow... Virkelig et syn værd!! (Kan slet ikke forestille mig hvordan der må se ud indvendig...) Men hvem ved... En eller anden dag, måske jeg lige netop får et job, hvor jeg vil blive bedt om at indrette huse, præcis som dem! (Det ku' være stort :)
Ok... Så er det tilbage til virkeligheden endnu engang!
Lørdag startede ud med en tur til San Mateo! Det er her Sara og hendes familie bor... -Dem jeg skal passe hus + katte for, fra onsdag til søndag! (Det skal nok blive en oplevelse... :) En af kattene er 19år, samt både døv og blind! Hold op si'r jeg jer... De bli'r da vist forkælet i stor stil! Tun, kylling, snacks, kattemælk, vand direkte fra vandhanen og jeg ved ikke hvad! Håber virkelig jeg kan leve op til deres tårnhøje forventninger og gøre alt som det nu skal gøres... Har heldigvis fået mig et meget veludført skema!! Allerede startende fra kl. 6 om morgenen, hvor den ene kat åbenbart skal løftes op til håndvasken og derfra drikke vand direkte fra hanen... ??? Ja spørg mig ikke! Jeg håber bare det lykkedes nogenlunde :)
Nå! Lørdag eftermiddag stod i ballon-dyrenes tegn! Jeg kørte hjem til Jon og Sheryl, hvorfra vi allesammen tog til Mountain View Art & Wine Festival. Ungerne er med i det her "exchange student program", hvormed de skal deltage i allemulige frivillige arrangementer! Et af dem... Sælge ballon-dyr til denne her begivenhed!
Kan ikke sige jeg selv var til kæmpe hjælp... Meeen!! Nu kan jeg da lave en hund, en blomst til sætte om håndleddet el. i håret og... ja! Det er vidst det :) Havde under alle omstændigheder nogle hyggelige timer... Hvorefter den stod på aftensmad og film hjemme! "Clash of the Titans" samt "Julie & julia". Tror klokken nåede at blive over midnat, inden jeg kom derfra igen :)
Søndag snakkede jeg med mor! Derefter kom jeg vist lige til at sove lidt længere... Og så kørte jeg ellers hen i supermarkedet! Stod det til mig... Kunne jeg bruge timer der! Helt seriøst... Jeg kan gå gange op og gange ned, og nærmest drømme om eget hus og familie og hvad jeg så ik' skulle handle ind, de her forunderlige steder, om det var såd'n!! De har ALT... og jeg mener virkelig ALT!!!
Nå ja! Fik da også lige målt mit blodtryk, nu jeg alligevel var der :) Ja... De har virkelig ALT! Hahaha... Ej; der stod sådan en maskine af en art, hvor man skulle stikke armen ind og trykke på en knap! Og ja... Så fik man lige målt sit blodtryk... (Det kunne jo være det skulle blive min månedlige gerning?!) Efter hvad jeg kunne kloges af, syntes mit blodtryk at være helt i orden! Det er nok fordi jeg er i SÅ go' form... HAHAHA!!! Eller ik'!! Ifølge hende Sara som jeg skal passe hus for, ser jeg dog ud til at være i meget go' form... Hvilket åbenbart gør det lidt vanskeligt for hende at tro jeg hverken motionerer eller noget andet! Men jaja... Så længe det forholder sig således skal jeg jo ikke klage :) Nu må tiden jo så vise om jeg overhovedet kan følge med til det her tennis, jeg har tilmeldt mig henne på skolen... (Åh åh!) Nå ja... Tro det eller ej, men man bli'r minsandten bedømt og alt muligt... Altså sådan rigtig med karakterer og det hele! (Det skal da nok blive interessant!!)
Nå... Mandag mandag! Først og fremmest skulle jeg hen på skolens lægeklinik, for at aflevere sådan en seddel jeg har fået udfyldt i dyre domme, af lægen derhjemme! Bl.a en tuberkulose-test og MFR-vaccine! Nu viser det sig så at jeg skal ha' endnu en vaccine!! og hvad koster den... 300KR!!! (Arhh...) Hvorfor vi ikke bare fik sådan en som barn, ved jeg ikke... Men nej nej, nu skal jeg så derhen i næste uge, idet det så vil være 4 uger siden jeg fik den første MFR! Åh ja...
Nå! Så er der bøger! 700kr for en matematik bog!! (Ja penge ved jeg da godt hvad jeg skal bruge på...) Bedre blev det så ikke, da jeg kom hen til engelsk sektionen! SYV forkellige bøger... Hold op jeg så lige pludselig dollar-tegn i stor stil!! Heldigvis... -efter jeg dog havde noteret 7 forskellige titler, forfattere samt priser ned- blev jeg så klar over at de hersens bøger, var til forkellige fag! (Eller... Samme fag, men forkellige lærere!!) Hvilket vil sige jeg heldigvis kun skulle ha' 2 som jeg også købte; med sikkerhed om at kunne returnere dem igen, -om de skulle være de forkerte! (Hvilket jeg tvivler på de er... -Men man ved jo aldrig?!)
Så ja! Nu er jeg indehaver af mine 2 første skolebøger :) Med visheden om at jeg sikkert snart skal hen og investere i den der 700kr dyre matematikbog oveni!
Inden vi (Jeg havde Julia med...) kørte fra skolen igen, rundede vi lige tennisbanerne! (Det er vist lidt af en tur man skal ud på der...) Men rart var det dog at se, hvorhenne de præcis befinder sig, nu man allerede skal ha' tennis på den første dag! En kæmpe pool så vi også... -Ja si' ik' man ikke er kommet på et vaskeægte Amerikansk College for ingenting :)
Nå... Jeg rundede så lige Yarnell's på hjemvejen! Det er det værksted hvor jeg har købt min, knap så yndige, Toyota Corolla! Det viser sig at airconditioningen overhovedet ikke virker optimalt, på nogen som helst måde!! (Det skulle vist være en bekostelig affære...) Men set i lyset at det burde være i orden da jeg købte bilen, burde de lave det gratis! Jeg må så snakke med Jon om at låne "min gamle bil" og han så ta'r derhen med min... Kan jo ikke rigtig undvære et køretøj på disse kanter! Og siden han selv tilbød... Ja hvorfor så ikke?
Nu skal vi vist snart spise! Det er Gary's friaften fra arbejde, hvilket betyder go' mad :) Hans forældre kommer desuden på besøg, hvilket måske betyder extra go' mad...?? Jeg får se! Er i hvert fald ved at være lidt sulten :)
No comments:
Post a Comment