Thursday, November 18, 2010

17˚ - Lettere gråvejr og en anelse køligt
Kun 2 UGER!!!

Idag gik det så pludselig op for mig, at der kun er 2 UGER! tilbage af dette quarter + eksamener! Åhh Gud det er jo lige om snart! Altid noget jeg kun har Engelsk og matematik... Og endnu bedre; der er ingen eksamen i Engelsk! Skønt :)

Begyndte dagen med en matematikquiz i morges... Gik ganske godt syn's jeg! (Det kan jo faktisk ik' andet end gå godt!! Det er matematik... Der er kun ET! rigtig svar, så hvor svært ka' det være... :)
I engelsk afleverede jeg min nr. 2 take-home essay! (Så er der kun en "research-paper" og 2 in-class essays tilbage) Dvs... Jeg har 2 uger til at skrive en opgave, som vi fra starten fik besked på at arbejde med, igennem hele kvartalet! (Har jeg nøde at sige jeg endnu ik' er begyndt...) Oh well! Fik under alle omstændigheder min in-class essay fra sidste uge tilbage! Et A-, så jeg er udemærket tilfreds...

Nu jeg lige nævner karakterer! Her har de altså et lidt spøjst system! Først og fremmest er der så mange måder at undgå at få en dårlig karakter på! (Dvs. flere chancer til at gøre noget om igen osv. -Selvfølgelig koster det klejner, men man har da trods alt en chance!) Om man får et A-, A eller A+ er sådan set underordnet, når man ser på det samlet set! De tæller alle 4,0 point hver især, når man regner gennemsnittet ud! Selvfølgelig ser et A+ (A plus) bedre ud, end et A- (A minus) Men ja... I længden tæller de det samme!
På sin vis kan det godt irritere mig lidt når det kommer til matematik! A+ = 97% rigtige og derover! Altså... Dengang jeg gik i skole, fik man et 11-tal for 100% og 13 for "jeg-ved-ik'-hvad". Her får man den højeste karakter, selvom man kun har 97% rigtige?!! Og man får stadig 4,0 point selvom man får et A- der svarer til 92%!! Åhh ja... Jeg kan vel bare glæde mig over at det vil komme ud til min fordel i Engelsk :)

Var igår henne på West Valley College i Saratoga, ca. 15 minutters køretur fra hvor jeg bor nu! Ville være rart at ku' finde noget tættere på, efter sommerferien måske :) Anyways... Det var en særdeles positiv oplevelse for mig!! Counselor'en jeg snakkede med, var rigtig sød! Hun grinte over hele ansigtet og sagde bl.a.:"Oh Vicky... You are quite the character and I've only just met you" :D Hahaha... Ja jeg ved ik' med Jer andre, men det ta'r jeg altså som et kompliment!

Glæder mig rigtig meget til at skulle begynde der, hvor jeg vil ta' det de kalder et "certifikat" indenfor interior design. Havde jeg flere penge ville jeg ta' alle certifikaterne indenfor det omåde, så som køkken & bad, restorering & bevaring, belysning m.fl... Havde jeg endu flere penge ville jeg også gå efter et Associate of Arts degree og senere en Bachelorgrad! Men ja! Millionær er jeg desværre ikke... (ÆV!!! :)

Der er lige en lille ting mht. at skulle starte på West Valley! Registreringen begynder imorgen og jeg er endnu ikke optaget på skolen! Skulle idag have udfyldt en formular henne på skolen, for at bevise jeg har bevaret min visum-status i henhold til immigrations-reglemenget mm. Det ta'r så åbenbart noget længere tid end jeg lige havde forventet, hvilket egentlig gjorde mig en anelse vred!! (Ups...) Men ja... De kan vel bare sætte et kryds og skrive under! Sværere ka' det vel ik' være!!
På den lyse side, skal jeg først starte i slutningen af Januar måned... Så der bli'r dejlig lang juleferie!! Trænger jeg helt sikkert også til, taget i betragtning af at jeg hele julen og dagene op til, skal passe katte og hus! Og ja... Ikke hvilke som helst katte, men de 2 uldtotter fra sidst, som både skal fodres ca. hver 2.-3. time, samt bæres op til håndvasken osv... (Ej at forglemme den ene vågner kl. 6 hver morgen...) Ik' hvad jeg normalt forbinder med en afslappende juleferie...

Nå... Hva' ellers?! Igår var André og jeg til et "foredrag" om man kan kalde det det?! Vi kan på skolen få gratis billetter til de her "celebrity forums", som afholdes månedligt på De Anza College (Et søstercollege til Foothill!) Igår var det en mand ved navn Greg Mortenson, som fortalte om hans liv og oplevelser med at bygge skoler og fremme uddannelse i Mellemøsten! Han har skrevet flere bøger, deriblandt en bestseller kaldet: "3 cups of tea". (Kender den ik' selv, men de fleste tilstedeværende syntes at have læst den...)

Lørdag skal vi hen og se en "udgravning" eller hvad man nu kalder såd'n noget?! Det er i forbindelse med André's arkæologi-class, som han ta'r dette kvartal!
Se... Det er jo netop sådanne ting jeg slipper for, nu jeg ikke har pengene til det! West Valley kommer kun til at omhandle alt muligt der har med interior design at gøre! Hverken engelsk, matematik, tennis eller for den sags skyld historie, astronomi, økonomi osv... Disse fag er alle såkaldte "general education" som altså her i landet er en del af college og hvorfor man får sig et associates degree. Når man så fravælger disse, ender man kun op med et certifikat! I mange tilfælde er et certifikat ikke meget værd i USA, men dette er lige netop undtaget interior design. Her ligger fokus mere på ens portfolio, stil og erfaring i faget... Dessuden kommer jeg jo sikkert hjem til Danmark alligevel, nu jeg har fundet mig en sød Svensker, som godt ku' tænke sig at bo der... :)
Oh well... Det ka' være der lige pludselig vælter en masse penge nedover mig og jeg så får råd til også at ta' alle disse GE fag! Så ville jeg da i det mindste ik' ha' givet 10.000kr eller mere ud til ingen verdens nytte! Den tid den sorg...

Næste uge er det Thanksgiving, hvilket betyder fri torsdag-fredag! Jeg skal passe hus og katte de dage, så har jo på sin vis ikke rigtig "fri", men alligevel!! Glæder mig meget til torsdag aften, hvor vi skal ha' stor Thanksgiving-Dinner herhjemme! Mhmm... :P Gary laver mad, André er inviteret og Sabine's veninde Mary kommer. Hun arbejder indenfor interior design og har måske nogle gode råd og ideer! Hvem ved...? :) Under alle omstændigheder er jeg sikker på det bli'r rigtig hyggeligt og jeg kommer helt sikkert til at spise alt alt for meget!

Det var vidst alt for nu... Jeg må hellere se på nogle engelsklektier til imorgen! Og så... SÅ er det WEEKEND igen igen :) Indtil nu står den jo på "fancy" interior-design-mand i Los Altos fredag, samt en "udgravning?" lørdag formiddag... Så må vi se hvad resten af tiden bringer! Sidste weekend havde vi fredag fri oveni og var bl.a. i IKEA, i drive-in biografen, ude og gå, til åbent hus, på adskillige café'er og spisesteder mhm... (Har jeg nøde at sige vi er fattige og har stærkt brug for penge...) Arhh!!! Hvis penge dog ikke ville være et problem! Eller hvis bare uddannelse her ville koste det samme for os, som det gør for Amerikanerne i det mindste! Nå... Man skal vel se tingene fra den lyse side ik'! I det mindste havde vi da sol og ca. 25˚hele sidste uge... Det kan man vist ikke sige om Danmark i november måned...

No comments:

Post a Comment