Sol og ca. 20˚
Weekenden + Skole
Idag viser vejrudsigten 16˚ og regn... Det gælder sådan set også for resten af ugen!! Meeeen... Det passer vist ikke helt :) Idag står solen i alle fald højt på en skyfri blå himmel, det er dejlig lunt udenfor og foråret mærkes rigtigt!! Lad os håbe det bli'r ved...
Nå... Hvor skal man starte!! Måske de dårlige ting først...! SKOLEN!! Jeg får det til at lyde værre end det er og stakkels André må se sig nødsaget til at lytte til mine evindelige beklagelser hele tiden!! Undskyld kæreste... :) Men åh ja... Sjovt syn's jeg altså ik' det er! Arbejde/Lektier syntes endeløst og til tider meget uoverkommeligt! Jeg er slet ikke faldet til på en måde man kunne ha' ønsket og håbet på... Men det går vel altsammen :) Det er ikke fordi det hele er super forfærdeligt... Nogen gange fylder det bare en anelse mere end jeg kan kaperer og så er det altså knap så spændende!
Torsdag har jeg fået en tid med en counselor / studievejleder! Forhåbentlig hun vil forbarme sig over mig og give mig tilladelse til at fravælge et af mine fag!! Skubber det hele tiden i baggrunden og bruger tid på de resterende 4 fag jeg har i stedet! Synes ikke jeg får noget ud af det og hele denne læringsprocess, synes ikke rigtig at være der for mit vedkommende... Nå ja!! Jeg skal nok prøve at lade være med at beklage mig mere her :)
Siden sidste opdatering er ugen fløjet afsted som altid!! Hverdagene er jo bare skole, lektier og ikke meget andet! Weekenden bød på lidt mere fornøjelige ting i form af en tur op i Saratoga Hills om lørdagen, samt en tur op nord på i søndags.
Lørdag startede ud med at André kom her og så stod den ellers på lektier... Jeg maler og maler, blander farver og blander farver, bruger penge og bruger penge...!! Efter frokost ville vi så køre en tur og ta' et par timers pause fra arbejdet! Først gik vejen forbi Allstar Academy, hvor man kan få lov at skyde til baseballs, som kommer flyvende ud af den hersens maskine! Stedet var lidt fyldt så vi smuttede hurtigt igen!
Derfra kørte vi så op i "bakkerne" omkring skolen i Saratoga. Det var en flot tur og især André var meget betaget af alting! Han ELSKER det herovre og vil slet ikke hjem tror jeg... haha :) (Håber han bare vil synes en anelse om Danmark med tiden...) Af en eller anden årsag kan jeg jo nærmest ik' vente med at komme hjem igen! Da jeg tog herovre var det jo lige modsat :)
Resten af dagen og aftenen bød vist bare på afslapning og et visit til Carl's Junior! Har aldrig været der før, men kører ofte forbi. Man kan vil forbinde det med en opgraderet Mc. Donalds eller BurgerKing. Mætte blev vi i alle fald...
Da André tog hjem blev jeg oppe nogle timer endnu, for at forsætte al mit arbejde og maling!! Når man har projekter her, kan man sidde og arbejde i 10 timer og ikke være tilnærmelsesvis halvfærdig... Pyhaa det ta'r tid si'r jeg jer :)
Søndag havde vi aftalt at mødes kl. 9 (Lidt tidligt når klokken blev 1.30 dagen før... Men det skal jeg nok bare vende mig til) Ikke at sove længe i weekenden altså :) Oh well...
André bankede uventet på døren og med tandbørsten i munden åbnede jeg! Han fortalte så der var et stort hul i min bagrude på bilen, hvor med jeg selvfølgelig spurgte: "Er der det... Er du sikker??" Men ja... Hvorfor i alverden ville han ellers sige det :)
Jeg tog mine ting med ud, så vi kunne komme afsted som aftalt og så ganske rigtigt et kæmpe hul i bagruden! Måske 30 cm i diameter eller noget... Jeg sagde at der jo ikke var noget at gøre ved det lige nu og tog så bare nogle forsikrings- og registreringspapier i bilen, samt et par andre småting! Idet jeg så låste og smækkede døren faldt resten af ruden ud... Ups!! :)
Vi kørte så nord på mod Napa Valley og jeg brugte måske halvdelen af turen på at ringe til min forsikring (Som selvfølgelig ikke dækker en rød øre!), politiet, Jon & Sheryl osv...osv... Gud ske tak og lov for André har sådan et dyrt telefonabonnement hvor han kan ringe ubegrænset... Og samtidig var så sød at låne mig hans telefon til alt det snakkeri! Jeg betaler jo både for at lave opkald, men så sandelig også samme dyre pris for at modtage. Nå nok om det... (Jeg har endnu ikke kontaktet nogen som kan lave ruden for mig, men burde jo nok snart ta' mig selv i nakken! Det kræver dog lige lidt planlægning idet André jo skal ha' tid at ta' med, så jeg derved kan køre med ham hjem, fra hvor jeg endnu engang skal ha' lavet bilen.)
Søndagen gik ellers godt! Først med en dejlig nyhed i bilen, helt hjemme fra Sverige. André's yngre søster Lisa og hendes forlovede blev nemlig forældre for anden gang. De har i forvejen lille søde Alva på godt og vel halvandet år og nu er lille Noah altså stødt til. Så sød og fin som han ser ud... :) Glæder mig til at møde dem alle engang når vi kommer hjem! Har jeg forresten sagt at André har 6 søskende, hvoraf der er 3 påhæng oveni, samt 2 niecer og en nevø og så selvfølgelig hans forældre... Pyhaa jeg bli'r nok lidt nervøs til den tid :)
Det blev til en masse kørsel søndag, hvilket vi begge holder meget af! (Mor... Nu har vi fået os en ny chauffør :) Vi så vinmarker, bakkede landskab og i det hele taget bare skøn og flot natur! Sne var der minsandten også ud af det blå, trods en ellers forholdsvis lun og dejlig solskinsdag! Frokosten blev indtaget på et kasino, i et indianer reservat! Super billig brunch buffet, med masser af mad og drikkevarer inkluderet! Lige hvad vi havde brug for.
Billeder blev der taget... Både til albummet, men også i forbindelse med vores fotoklasse om onsdagen. Denne uge handler om shutter speed, og jeg er langsomt ved at lære lidt om alle de funktioner mit kamera har! SKØNT :)
Det var vist det for nu... Kan jo ikke sidde her hele dagen! Må vist hellere kigge på lektier :) I får nogle billeder med på vejen og så må i alle ha' det så herligt!
Lørdag:

Tur op i Saratoga Hills! Her så vi faktisk også lidt sne og tror som ik' det er længere væk end 15 minutters kørsel fra skolen...
(Det er måske svært at ane, men havet ses i baggrunden af billedet!)

Flot udsigt over Silicon Valley til den ande side! De mørke pletter i landskabet er skygger fra alle de mange skyer der var den dag :)

Og flotte Amerikanske juletræer var der også i massevis...

Turen afsluttede vi med lidt varmt at drikke på Starbucks hjemme i Los Altos.

Sød hund som sad der og ventede udenfor. Det bli'r sikkert et af mine billeder til denne uges klasse... Hvilket altså falder under kategorien "slow shutter speed" idet det er lidt sløret og man fornemmer bevægelsen!

Ja sød var den altså og dejlig at klappe...

På vej derfra mødte vi dette syn...!! Såd'n kan man jo også vælge at transportere en kørestol på :)

Flere billeder i forbindelse med onsdagens fotoklasse! André er en fænomenal "hopper" og jeg har her forsøgt at "fryse" bevægelsen!

Dejlig er han altså... :)

Skønne påskeliljer blomstre i fuld flor...

Og flere flotte træer! Elsker dem... :)

Mit første besøg på Carl's Junior, som have lidt af en omfattende menu at vælge fra!

De kommer endda med maden... Så det er bare at vente :)


Stor burger med Angus kød! Jeg undrer mig om det er hvad vi hovedsagligt spiser derhjemme... Eller om vi har andet primært kødkvæg. Her syntes Angus i hvert fald at være meget populært!
Så var der lige en dag i ugen hvor sukkerdepoterne skulle fyldes op! Så er det jo dejlig nogle få butikker også har ALMINDELIGT slik :)
Søndag:

Det er så såd'n min bil ser ud...

Hele situationen er noget af et mysterie... At nogen så har haft tid og sætte en kegle gør det ik' bedre! Forsikringen dækker som sagt ikke en reje og jeg anmeldte det heller ik' til politiet som hærværk.

Det er ik' fordi der var noget at komme efter i bilen, men der er heller ik' tegn på indbrud. Tror bare det er en ulykke og vedkommende som har gjort det, ikke har været forsikret og derfor bare kørt sin vej. (Men ja... Det er jo bare min teori!)

De første syn af vinmarker...

Vi skal helt sikkert afsted til sommer, således der er en chance for lidt blade, flere farver og om vi er heldige, druer!! :)

Indianer Reservat og Kasino midt i Californien, hvor sådanne ting ellers ik' er tilladt!

Det var her jeg så brunch buffet skiltet og hvor begge vores sultne maver straks blev enige om at vende bilen og se hvad det var for noget...

Kasino indefra... Noget sløret pga. slow shutter speed!

Det er så sådanne billeder jeg nogen gange har måtte ta' til takke med, når mit kamera har opført sig langt ud over mine evner...

Det opfører sig stadig langt ud over mine evner, men jeg er så langsomt ved at kunne kontrollere det bare en smule... Nogen gange i hvert fald :)

Billig mad i massevis!! Mhm...

Det blev bare til Juice og vand for vores vedkommende... Om vi ville have haft champagne, havde det også været inkluderet!!

Statue og springvand udenfor kasinoet...

Vand er altid en go' mulighed for at teste forskellige shutter speeds og som i dette tilfælde vælge en hurtig og dermed "fryse" billedet.

André fangede disse interessante skilte, om i spørg mig...

Skøn udsigt så langt øjet rækker...


Og flere vinmarker... De kalder det jo ikke "Wine Country" for ingenting :)

Og så var der lige pludselig sne omkring det næste hjørne...

André som er ude og fange omgivelserne til evigt minde... :)

Og jeg siddende i bilen for at ta' hans billede...

Kort stop i Napa by... Det er ikke altid lige let at få et godt billede :)

Turen hjemover involverede et stop i The Chocolate Factory i San Francisco, så jeg kunne få mig, ikke bare et, men hele 2 candy apples :P Uhh de er altså go'e...
Det blev da også lige til en hot dog i IKEA, nu vi alligevel kørte forbi :)

No comments:
Post a Comment