28˚ sol og skyfrit
Hele 3 ting på en gang...Så er det snart weekend! Har kun en enkelt engelsk time imorgen fra kl. 12-13:30, hvilket skulle være rimelig overkommeligt! Skal dog alligevel nogenlunde tidligt op, idet Julia (Den studerende fra Letland) har brug for et lift til skole... Og så tænkte jeg, jeg ligeså godt kunne ta' afsted lidt tidligere, gøre hende en tjeneste og selv få ordnet nogle ting samtidig!
Egentlig var min ide at snakke med en studievejleder! Ikke hvilken som helst vejleder, men min CNSL50 lærer, Mrs. Cognetta! Nu er sagen så denne... Jeg har jo ikke lyst til at møde op total grøn og uforberedt, uden nogen som helst fornuftige spørgsmål... Tror hun har et rimelig godt indtryk af mig og det har jeg jo ikke tænkt mig at spolere :) -Hun er jo trods alt den der skal gi' mig en karakter når "Fall Quarter" er omme! (Så måske næste uge er bedre..?!) Dermed har jeg faktisk en reel chance for at undersøge mere mht. West Valley College osv., hvilket i første omgang er hele grunden til jeg vil snakke med hende! Så ja... Nu må vi se! Mangler jo stadig endnu en vaccine, så måske jeg skulle stille mig i kø, henne på skolen's "Health Center" i stedet!
Igår var jeg til en ishockey kamp, sammen med Sandra (Tidligere au pair fra Columbia), hendes ungarske kæreste og 3 af hans venner (Ligeledes fra Ungarn!) Har en gang tidligere set "The San Jose Sharks" spille... En ting er sikkert når det gælder ishockey; det går sandelig ikke stille for sig! Flere gange skulle man tro man var til boksning og ikke ishockey! (-Men ja... Det er åbenbart en del af sporten går jeg ud fra...?!) -Selvom det nu virker lidt besynderligt, at skulle overvære voksne mænd iført skøjter, hive hjelmene af hinanden og bare begynde at slå løs!! Men hver sin smag kan man vel sige...
Imorgen aften har jeg hele TRE ting at ta' mig til, skulle jeg lige pludselig kede mig!
1. En tysk fyr i min engelskklasse holder, sammen med sine "roommates", housewarming! Ikke at jeg har snakket så synderligt meget med ham; men ja... Det er jo heller ikke noget formelt middagsselskab eller noget! (Nu sidder jeg jo godt nok lige foran ham i klassen og han er da også min telefon kontakt om jeg ikke skulle komme i skole en dag...) Så ja! Måske hans invitation var meget på sin plads, om man kan sige det sådan?!
2. Hetil aften var jeg ovre og bytte bil hos Jon og Sheryl! (Airconditioningen kommer forhåbentlig til at blive lavet i denne omgang :) Har haft seriøst brug for den hele ugen, med 30˚+!! (Hold op sådan et rat kan være brandvarmt!) Glad for jeg ikke har lædersæder i hvert fald! Anyways... Jon spurgte om jeg ville med i drive in biografen imorgen, sammen med ham, Heather, Joseph og evt. et par af deres venner!
3. Igår mødte jeg jo de her Ungarske fyre / mænd til ishockeykampen! Alle meget flinke og alt det der... En af dem har så skrevet til mig angående denne her fest i San Francisco! Et eller andet internationalt "jeg-ved-ik'-hvad"...?? Han synes jeg ville passe godt ind (Hvad end det så betyder?) og ja... Han og et par venner ta'r altså derop imorgen aften! Om jeg vil med... Øhh nej tak!! Så åbensindet er jeg dog heller ikke, så jeg ta'r med 3 fyre jeg ikke kender, til en fest i San Francisco!
Alt i alt kan man vel konkludere, at det nok bli'r "the drive-ins". Familiehygge og film, er nok mere mig, end "meget" unge mennesker og punch, for ikke at sige lidt "ældre" unge mennesker og øl... (Havde faktisk overvejet det der housewarming...) Burde jo nok være lidt mere social end som så... Men ja! Har helt sikkert mest lyst til biografen, så det bli'r det :)
Har jeg forresten nævnt at Jon vil holde et BBQ eller noget på et tidspunkt, med den snedige plan at invitere Heather's musiklærer over?! Jeg har sagt at hvis han kommer, så kommer jeg altså ik'! Hendes koncerter kan jeg godt ta' til, (Han er jo lidt charmerende og både pianist og sanger!!) Men... Under ingen omstændigheder, skal jeg da til et eller andet middagsselskab og ligefrem introduceres for ham!
Jeg har jo også allerede en for mange... Hahaha! Ej! Men min tennislærer... Altså jeg ved ikke?! Han er sådan en sjov mand på nogen og 60 sikkert?! Da jeg så troppede op til træning sidst, tog han sig helt til hjertet, med sådan et eller andet blik og bemærkning der får mig til at tænke; hvad i alverden er der dog galt med ham?! Og hvorfor kan han ikke se at jeg IKKE kan spille tennis... Oh well!!
En sjov ting jeg lige kom i tanke om! Måske ikke sjov... Rettere sagt lidt pinligt for mit vedkommende faktisk! Her forleden morgen står jeg ude i køkkenet og spiser et stykke brød, henover vasken! Ude på vejen, sådan på en 10-15 meters afstand eller noget, kommer der denne her fyr/mand gående forbi med 2 skønne hunde! (Sort Labrador og en Golden Retriever) Jeg står så lidt i min egen verden og kigger; han med ryggen til! Jeg tænker ikke nærmere over at jeg står der og ligner en der nærmest betragter folk gennem vinduet... Hahaha! Indtil han så lige pludselig vender sig om... Og hvad så?! Så vinker han gudhjælpemig?! Altså hvem gør det... Man vinker da ikke til fremmede mennesker der står og kigger på én fra afstand, gennem et vindue!!
Jeg nævner så hele situationen for Sabine, som sidder ovre ved spisebordet og måske undrer sig lidt over hvorfor jeg lige pludselig står og vinker! Hun siger så, på baggrund af min beskrivelse, at det er en de kender (Matt) fra lidt længere henne af vejen og han måske forvekslede mig med hende eller noget! Pyhaa... Tænkte jeg bare! :)
Nå det var vidst ikke meget fornuftig jeg havde at sige i denne omgang, hvis jeg dog nogensinde har det?! Hov!! Jeg fik forresten et A+ i min første matematik quiz, i tirsdags! Næste tirsdag har vi endnu en quiz og så er der en større test (Såd'n en rigtig prøve kan man vel kalde det!) torsdag!! Jeg kan godt li' matematikprøver :) Så ser faktisk frem til det og til en weekend med masser af matematikopgaver, øvelser osv...
I Engelsk er vi ved at skulle igang med denne har større aflevering, kaldet et "research paper"! Jeg havde først overvejet noget hen i religion eller noget! Men... Idag da læreren gentagende gange nævnte ordet "kontroversielt" synes jeg måske ikke religion var mit bedste sats! Så ja... nu er valget vistnok faldet på (-Desuden med en fin bemærkning fra læreren) hvorfor Amerikanere har så meget imod højere skatter, mod gratis lægehjælp osv. (Ja... Personligt er jeg helt derude til venstre og fatter ik' hvorfor alle lande ik' har et velfærdsystem på højde med vores derhjemme!)
Nå men det kommer jeg jo helt sikkert til at skrive en del mere om og beskæftige mig meget mere med, de kommende 9 uger! (Ja 9 uger er hvad der er tilbage af denne omgang!) Hurtigt går det minsandten!! (Ikke noget at sige til man synes det går stærkt, når man skal nå at gennempløje en 800 siders matematikbog til 700kr på så lidt tid!)
No comments:
Post a Comment