32˚ og skyfrit som altid :)
Ahh den dejlige varme :)
Så er det vist på tide jeg atter får skrevet lidt... Dagene li'som smuldre mellem hænderne på en! Fatter slet ikke hvordan det skal gå fremover, når jeg vil blive tilmeldt endnu flere fag, på en gang... Synes allerede der er nok at se til som det er! (Hvad værre er, vil niveauet jo også kun stige herfra...)
Mht. det der med at skulle cykle og jeg ved ikke hvad... Tjaah... Det har vist også lange udsigter! Som sagen er nu ringer uret kl. 6! -Personligt synes jeg det er rigelig tidligt! Og finder derfor ingen synderlig grund til at sku' endnu tidligere op, bare for at ku' cykle til skole! Ville dog også ha' et kæmpe problem med hvor jeg dog skulle gøre af alle mine ting! (Render konstant rundt med en rygsæk, bøger i hænderne, samt en jakke over armen!) Lidt besværligt når man f.eks. skal vaske hænder ude på toilettet...
Set på den lyse side, er det da blevet rigtig "sommer"!! Weekenden, samt denne uge indtil nu, har budt på omkring 30˚ plus!! Arhh... :) Hvis de dog samtidig bare ville la' vær' med at skrue fuldstændig op for airconditioningen indenfor, ville jeg være yderst taknemlig! Men nå ja... Det er måske kun os fra den køligere del af verden, som faktisk nyder 22 graders varme indendøre, hvis ikke mere... (Undrer mig i hvert fald over hvorfor, det absolut skal være SÅ koldt hver eneste gang man træder indenfor en dør) Det er jo nærmest som at være i Netto!
Anyways... Jeg har igen glemt hvad jeg ville skrive! Sidder ligenu på skolen og venter på den hersen forfærdelige ene time, fra 16-17! (Godt det kun er 3 uger endnu!) Men ja... Hvad hjælper det at ha' noteret ting ned på et papir, når det nu ligger derhjemme på natbordet?!
Jeg kan vel starte med weekenden! Lørdag formiddag stod på tennis... Så meget at jeg var lige ved at få en vabel på hånden... Hahahaha!! (-Så er det jo godt man åbenbart er lærerens ynglingselev og får særligt lov til at bruge de go'e (professionelle) ketchere, samt at det iskolde vand er gratis... :) -Har nu sagt at jeg hverken ønsker at blive refereret til, som "ynglingselev" eller "min stjerne" eller for den sags skyld blive behandlet anderledes end nogen andre! Tror også jeg endelig har bevist, at tennisspiller; det bli'r jeg vidst aldrig såd'n rigtig for alvor!
Lørdag eftermiddag tog jeg til Sunnyvale for at besøge en tidligere au pair veninde! -Sandra (Veninde er måske så meget sagt...) Måske "bekendt" er mere passende?!
Efter hendes au pair år ophørte, blev hun her i landet og arbejder forsat som barnepige! Hendes Ungarske kæreste er her også ulovligt... Men alligevel har de begge job, en fælles lejlighed og hvad der nu dertil hører! Meget spændende for mig at høre om... Ikke at jeg overhovedet har nogen intentioner om at skulle opholde mig her ulovligt, på noget tidspunkt! Men altid spændende at høre folks historier, erfaringer osv...
Vi gik os en lille tur ned til Downtown for at få noget "Frozen Yogurt"! :P Mmm... Hvis vi dog bare havde sådanne steder hjemme i Danmark! Man vælger helt selv hvor meget eller hvor lidt man ønsker! Det er helt som en softice maskine, og så fylder man bare sit bæger i flæng, med hvad smag man nu end ønsker! Derefter kommer det bedste... "Toppings"! Her er alt fra frisk frugt, til diverse former for slik og chokolade, ej at forglemmer det bedste...: chessecake skåret ud i mindre stykker, red velvet cake (Rød fløjlskage... Er ik' sikker på vi har det derhjemme?!) og hvad end hjertet eller maven måtte begære! Mmm det er godt! Men ligeledes meget nemt at ha' meget "overvægt!" Og ja... Set i lyset at man betaler pr. oz (vejeenhed), bør man måske prøve at begrænse det en smule...
Men nå ja! Jeg kommer jo slet ikke der hver dag, eller hver uge for den sags skyld :)
Søndag efter at ha' tilbragt hele dagen med lektier, ringede Sheryl og spurgte om jeg havde lyst til at komme over og finde mig et Halloween-Kostume, samt spise med og se en film bagefter (Letters to Juliet, som jeg har villet se længe efterhånden)
Jeg sagde selvfølgelig ja, uden videre at tænke over hele det der Halloween-Kostume! Sagen er denne: Når det kommer til højtider, begivenheder og hvad ved jeg, så har Sheryl ALT!! Ikke kun en anelse... Men ALT!!! Og det gælder både pynt, dimser, tøj osv... Hold da op, jeg bli'r overrasket hver gang! (Og så det arbejde...) Personligt ville jeg ikke ku' overskue de 100 kæmpe plast box'e i garagen, som kommer ind hver år, gang på gang... Hvor ville man dog begynde??
UNder alle omstændigheder er det beundringsværdigt at hun gider! Og ja... Huset ser da også strålende ud, når først alt bli'r fundet frem! Halloween er dog ikke før om en måned... Så synes personligt det der med at sætte gravsten op ude i haven, efterlade skelletter rundt omkring, samt hænge kæmpe edderkopper op diverse steder... Måske ku' vente lidt! Halloween er jo på ingen måde hyggelig... Nærmere UHYGGELIG hvis det skal være helt efter bogen!
Hvor om alting er, havde jeg en hyggelig aften med dem allesammen! Selvfølgelig med en masse gode råd og vejledning... "Du skal melde dig ind i den klub" og "gøre det og det" osv! "Og så kan du lige få et job der og der"! blablabla... (En ting er sikkert lige nu... Job = Helt udelukket!!) Igen... jeg fatter ikke hvordan jeg skal få tid til alt dette...
Men ja... Sheryl er noget for sig! Hun har selvfølgelig en "masters" (MA/MB) og betalte helt og holdent selv for sine studier, uden hjælp fra hendes forældre + arbejdede 20 timer om ugen udover! Ja... Noget særligt skal man vist være lavet af, for at ku' gøre det...
Nå ellers er det ikke fordi der er sket meget! Blev for lidt siden inviteret til en fest/housewarming på fredag (Tror jeg nok...?) Må nok lige kigge på den lap papir endnu engang! Lige nu ved jeg ikke om det er mig? Men måske jeg skulle spørge denne her svensker André, om han ku' ha' lyst... Vi får se?! Fester er jo normalt ikke lige min boldgade! Og slet ikke fester hvor folk bryder loven, ved at drikke, nu de endnu ik' er 21! (Underligt man virkelig skal være fyldt 21år herovre, for at måtte drikke lovligt! Og så kun 16 når man lærer at køre bil?!) Men nå ja...
Imorgen skal jeg måske til en Sharks-Game (Ishockeykamp)... Sandra fra forleden spurgte og nu må vi se... Sabine og Gary er alligevel ikke hjemme imorgen aften, så tidspunktet passer som meget godt! Lektier burde også være til at ha' med at gøre!
Jeg havde forresten min føste matematik quiz idag! Var lidt i tvivl om 2 ting... Ik' at resultatet er forkert, men mere måden at gøre det på! Regner med at ha' resultatet i morgen!
Tror egentlig også der er en dansker i min klasse! JA en anden DANSKER! Det er Julia, den anden studerende som også bor hos min værtsfamilie, der nævnte det for mig! Hun havde faktisk sagt, engang i sidste uge, at der var en dansker i hendes engelskklasse! Og ja... Så igår snakkede vi om et eller andet, hvor hun så sagde at han havde sagt, jeg nok var i hans matematik klasse, da hun vel havde nævn mig eller noget! Er klar over hvem han er nu, men ja... Burde måske sige et eller andet til ham en dag; selvom han igen, heller ik' er en dag over 20!!
Nå jeg må videre til time... Havde håbet jeg lige ku' nå hen og få den sidste vaccine jeg mangler, her på skolens "health center"... Men ja! Det må jeg så prøve imorgen! Skal forresten også lige i banken inden jeg kører helt hjem... Pyhaa... Alle de ting, alle de ting :D Hahaha
No comments:
Post a Comment