Thursday, September 30, 2010
Tuesday, September 28, 2010
Friday, September 24, 2010

1st week down, 11 more to go!
Ja det var så første uge af skoleåret! En del matematik lektier, men heldigvis ikke noget svært! Første quiz kommer allerede i næste uge!
Engelsk er ikke just det jeg bryder mig allermest om! Forhåbentlig jeg dog får udvidet mine horisonter i en sådan grad, at jeg måske ligefrem vil synes om det, inden sidste eksamen hen ved juletid! -Utroligt så hurtigt det hele overstås her... 11 uger er der kun tilbage af dette kvartal og så skal man videre til andre fag bagefter! Nu må vi se... er jo stadig meget i tvivl om Foothill overhovedet er stedet for mig!
Tennis har det også stået på... Så meget at jeg faktisk har haft ondt i nærmest hele højre side af kroppen de sidste par dage! Træneren er stadig meget opsat på at træne mig personligt, således jeg kommer med på skolens hold... Sidste gang var det altså så træning i at serve! Åhh gud...! Sjovt er det bevares... Men for at være helt ærlig! Det der "talent" eller hvad man vil kalde det, tror jeg helt sikkert ik' findes inde i mig! Og det er så ligemeget hvor meget ham træneren eller assistenten har at sige! (Den assisterende træner er forresten 70!!) 70ÅR!!! Og han render rundt på en tennisbane... Jamen hold da op! Sådan vil jeg da også gerne være om en 40års tid! (-De er desuden begge "Marines" og ham den "ældre" ligefrem en "sniper" (Snigskytte!))
Men nå ja... Måske ture til andre stater, samt sammenholdet de har osv., er lige præcis hvad jeg søger... Men igen; jeg tror virkelig ik' jeg har det i mig! Lige nu ser jeg bare frem til at skulle spille igen imorgen og så ta'r jeg den vel derfra :)
Har som sådan ikke rigtig mødt nogen mennesker endnu! Der er et par fyre som både spiller tennis og som jeg også har engelsk med... Selvfølgelig er de ikke en dag over 20, hvilket gør det lidt svært for mig at se, hvad vi egentlig sku' kunne snakke om! Men nuvel... Jeg er her vel for at udvide mine horisonter, ik' sandt? :) -Og lige en kort bemærkning: Endnu engang fik jeg fortalt at jeg altså IK' ligner en på 27 !! :D
Matematik, tjahh... Der kommer man ind i klasselokalet, finder sin plads, sætter sig ned og rejser sig når timen er overstået! Ikke megen kommunikation der...! (Ligeledes er stort set alle, som skudt ud af high school; ergo: Ikke en dag over 18!)
Har forresten fået 100% i alle mine afleveringer indtil videre, samt et: "Looks Good" og "Nicely Done". Det manglede da også bare... Tror mine opgaver fylder et sted mellem 5 og 7 sider hver gang, hvor de andre åbenbart kan få plads til alt deres arbejde på et enkelt stykke papir? (Ja jeg ved ik' hvordan de gør?!) Virker til og med også en anelse halvkrøllet... (Men ja, vi har vel alle vores standarder :)
Igår "passede" jeg unger! De kom allesammen selv hjem fra skole, undtaget Sam (-oven i købet den ældste af dem alle) som skulle hentes. Jeg skulle kun sætte en "meatloaf" i ovnen og sørge for madpakker imorges, samt køre dem til skole! Lette tjente penge kan man vel sige :)
Har lige et par billeder til, i denne omgang! Julia (Russeren fra Letland, som ligeledes bor her hos familien) var idag i Santa Cruz med en eller anden pige, hvis forældre ejer nogle jordbærmarker eller noget i den dur?! Anyways... Hun havde altså mindst 10kg jordbær med hjem, hvis ik' flere...? Hvilket betyder der i skrivende stund står en kæmpe kasse på køkkenbordet, kun ventende på at blive spist! Mmm... :P -Bevis som følger! + et par billeder til fra campus/skolen.
Tuesday, September 21, 2010
Friday, September 17, 2010
Monday, September 13, 2010
Thursday, September 9, 2010
Wednesday, September 8, 2010
Monday, September 6, 2010
Saturday, September 4, 2010
Friday, September 3, 2010
Thursday, September 2, 2010
